Liste over varer efter mærke Neethlingshof

Neethlingshof Wine Estate, Stellenbosch, Sydafrika

Neethlingshof ligger lige udenfor og vest for Stellenbosch by i den såkaldte gyldne trekant i Stellenbosch.

Vingården kører et meget ambitiøst miljø- og klima-program. Alle vine fra Neethlingshof er således certificerede veganske vine.

Vegansk vin er vin fremstillet uden brug af behandlingsmidler og tilsætningsstoffer udvundet eller afledt af dyr. At vinen ikke er fremstillet med brug af animalsk afledte midler. I udgangspunktet er al vin vegansk— gæret druemost— men undervejs behandles den oftest og specielt ved klaring, filtrering og stabilisering med forskellige stoffer af animalsk herkomst. Hvis en vin er garanteret fri for disse, kan den kalde sig vegansk.

Ejendommen er én af de mest ikoniske i Sydafrika med klassiske bygninger og en kæmpe pinje-allé fra hovedvejen og op til gården.

Selve ejendommen stammer fra 1692 og hed oprindelig De Wolvendans, altså ulvedans.

I 1788 blev ejendommen købt af Charles Marais og hans dengang kun 18-årige hustru Maria. De startede med at udvide vinmarkerne og bygge en stor vinkælder til produktion af egne vin, men Charles døde efter nogle år og efterlod Maria som en meget ung enke på ejendommen alene med 3 børn.

Det afholdte dog ikke Maria fra at videreføre projektet. Hun udvidede sammenlagt vingården til 397 hektar med hjælp fra børnene, to sønner og en datter.

Datteren blev i 1828 gift med Johannes Henoch Neethling, som dermed blev medejer af vingården og faktisk endte med at købe hele vingården. Han ændrede også gårdens navn til  Neethlingshof.

Han var en levemand, som elskede det gode liv og fordybede sig i forskellige aktiviteter i Stellenbosch, hvorfor han også fik øgenavnet Lord Neethling.

I dag er ejendommen dog ikke længere familieejet, men i stedet ejet af et fransk vinfirma.

Neethlingshof har i dag samlet 276 hektar jord, hvoraf alene 110 hektar er vinmarker, mens 28 hektar reserveret til genplantning og bevaring af de lokale Renosterveld arter. Det har imidlertid betydet et problem med mus, som ødelægger vinstokkenes rødder.

For at løse dette har man udsat en stort antal plettede hornugler, som har løst problemet med musene. Til gengæld har naturen så givet inspiration til navnene på nogle af vine, fx The Owl Pinotage eller The Caracal … en lokal vildkat a'la Rooikat, som de kalder det på Afrikaans.

Udover vinproduktionen danner den smukke og historiske ejendom også rammen om en restaurant og udlejes også til store bryllupper og fester.

Se listen nedenfor af vine, som Lesedi Wines har på lager:

Neethlingshof Sauvignon Blanc 2022

60Dejlig crisp og forfriskende. Eftersmagen er lang og vedvarende. Farven er lys med grønne toner og duften har noter af bla. kvæde, passionsfrugt og fersken.  Druerne er høstet på en syd-vest vendt mark, der får glæde af de kølige vinde fra det kolde hav.
På lager
90,00 kr.

Neethlingshof Owl Post, 2020

Pinotage Reserve i super årgang 2020 Certified vegan wine Vivino = 4,1 Vinblogger Ulrik Houlberg overgiver sig: "..... Smagen er meget blød og cremet med sort, mørk frugt, meget ren, stringent smag, ja faktisk masser af smag, lidt mørk chokolade bitterhed og sødme", december 2019. På Vinino: "Another brilliant Short Story wine from Neethlingshof… This one...
På lager
185,00 kr.

Neethlingshof Gewürztraminer 2020

Vingårdens Gewürztraminer klarer sig altid flot ift. de europæiske på samme drue. Og i 2020 årgangen får den bl.a: 4 stars / 86 points, Platter’s Wine Guide Tim Atkin South Africa Report, 91 Points, 2021 "5 kongekroner. Enestående og exceptionel på alle måder", og Niels Ehler fortsætter: "Superparfumeret næse med passionsfrugt, honning og...
På lager
95,00 kr.

Neethlingshof Caracal Reserve Selection 2018

Bordeaux blend i højeste kvalitet: Cabernet Sauvignon 65%, Merlot 25% og Petit Verdot 10% 12 mdr. på egefad. Hvert år afholdes en rating af alle Bordeux blend rødvine i Sydafrika og denne Caracal fra Neethlingshof scorer konstant meget højt. 5 ud af 5 stjerner i VinAvisen.dk: "Dejlig rødvin efter den gode, gamle Bordeaux-opskrift ... fyldig og moden...
På lager
175,00 kr.

Neethlingshof Cabernet Sauvignon 2018

Fantastisk 2018 årgang. Bla. følgende awards til 2018 årgangen:Gold, Veritas Awards, 2021 4.5 Stars, 90 Points, Platter’s Wine Guide, 2022 Markerne med Cabernet Sauvignon ligger i godt 200 meters højde. Efter malolaktisk gæring har vinen ligget 16 måneder på egefade (heaf 45% nye). Alcohol: 14,1% Håndplukkede druer og dyrket under det ambitiøse...
På lager
99,00 kr.
Viser 1-5 af 5 element(er)
Product added to wishlist
Product added to compare.

Vi anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.